Baggrund for valg af åndedrætsbeskyttelse

Indledning

I det daglige arbejde kan man blive udsat for mange slags risici. Blandt de farligste er indåndingsrisici. Du bør altid undgå at indånde stoffer, der kan skade dit helbred, på arbejdet såvel som i fritiden.

Indåndingsrisici kan være:

• Kemiske- og mikrobiologiske forureninger i luften
• Oxygenmangel (iltmangel)

Undertiden kan luften samtidigt have oxygenmangel og være forurenet.(1).

Arbejdsmiljølovens grundlæggende principper

I henhold til arbejdsmiljøloven skal der gennemføres en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV) for at fastslå, hvilke risici man udsættes for. På grundlag af den fastlægges de nødvendige forebyggende foranstaltninger. Arbejder du til dagligt med farlige stoffer og materialer, gælder der en lang række særlige regler fra Arbejdstilsynet, som du skal kende, og arbejdsgiveren og arbejdslederne er sammen med dig selv ansvarlige for at overholde reglerne. I henhold til arbejdsmiljølovgivningen er alle parter ansvarlige for, at arbejdsmiljøet er så sikkert og sundt som muligt.

De grundlæggende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer siger at

• man først og fremmest skal prøve at finde mindre farlige stoffer, der kan bruges.
• man skal prøve at tilrettelægge arbejdet, så man bliver mindst muligt udsat, eller bruge arbejdsmetoder der ikke er så forurenende.
• der skal bruges ventilation, punktudsugning og andre tekniske foranstaltninger.
• man skal bruge åndedrætsværn, hvis problemerne ikke kan løses ved de allerede nævnte metoder.

Ovennævnte regler er i prioriteret rækkefølge, og først når man har undersøgt løsningerne angivet i punkterne 1-3 og fundet, at de ikke er tilstrækkelige, kan man gå til punkt 4 og løse problemerne ved at bruge åndedrætsværn af en eller anden type. I praksis vil der være mange situationer, hvor åndedrætsværn er den nødvendige løsning, enten alene eller som supplement til de andre løsninger.

Et program for brug af åndedrætsværn

Skal man bruge åndedrætsværn skal man vælge det rigtige åndedrætsværn, dvs. det der kan beskytte én mod de indåndingsrisici der er, og åndedrætsværnet skal bruges på den rigtige måde, som brugsanvisningen fortæller.

Arbejdsgiveren er ansvarlig for at der gennemføres instruktion og træning i korrekt valg, brug, vedligeholdelse og opbevaring af personlige værnemidler som f.eks. åndedrætsværn.

De fire trin

En effektiv uddannelse og instruktion for de der skal arbejde med åndedrætsværn kan gennemføres efter følgende fire-trins-princip:

 1. Identificer indåndingsfaren, herunder hvilken type forurening, der er til stede.

Den vigtigste forudsætning for at vælge den rigtige type åndedrætsværn er, at du ved, hvilken slags indåndingsfare du skal beskyttes imod.

Indåndingsfaren kan være oxygenmangel eller forureninger af kemisk eller mikrobiologisk art. Undertiden kan luften samtidigt have oxygenmangel og være forurenet.

Det er livsvigtigt at vide, at er der oxygenmangel på arbejdsstedet, kan man kun beskyttes ved hjælp af særlige typer luftforsynet åndedrætsværn^*. Ingen filtre kan beskytte en mod oxygenmangel.

^*Typer af indåndingsfarer

De forskellige typer af indåndingsrisicier nærmere beskrevet i afsnittet ”Typer af indåndingsrisici”. Se under: Produkter og teknisk service -> Produktvalg -> Risici under arbejde -> Typer af indåndingsrisici.

Foruden at vide præcist, hvilke indåndingsfarer man kan blive udsat for, bør man ideelt også vide, hvor store forureningskoncentrationerne er.

Der er grænser for, hvor store koncentrationer gas/dampfiltre kan beskytte imod og hver type maske, hætte, skærm eller hjelm har en karakteristisk nominel beskyttelsesfaktor angivet i standarden for det pågældende produkt.

Hvis koncentrationen af en forurening i luften på arbejdsstedet er 20 gange så stor som Arbejdstilsynets grænseværdi, skal man selvfølgelig vælge et åndedrætsværn, der har en nominel beskyttelsesfaktor på mindst 20. Arbejdstilsynets grænseværdier for de mest almindelige stoffer og materialer kan findes i ”Grænseværdilisten”.

2. Find ud af, hvilke sundhedsskadelige virkninger indåndingsfaren har.

Når indåndingsfaren er identificeret er det vigtigt at finde ud af, hvilke farlige virkninger den kan have på ens krop. Det hjælper med til, at man forstår, hvorfor det er nødvendigt at  beskytte sig. Oplysninger om stoffer og materialers sundhedsskadelige virkninger fås også i leverandørbrugsanvisningerne og arbejdspladsbrugsanvisningerne.

3. Vælg den rigtige type åndedrætsværn.

Først skal du vælge mellem, om du kan bruge åndedrætsværn med filter, eller om du er nødt til at bruge luftforsynet åndedrætsværn.

Luftforsynet åndedrætsværn skal bruges hvis:

• der er oxygenmangel
• der ikke findes filtre, der kan fjerne forureningen
• der er højere koncentrationer af forurening end filtrene er beregnet til
• særlige myndighedsregler kræver det, f.eks. ved bestemte typer arbejde
• andre særlige grunde gør det nødvendigt (f.eks.varme- kuldeproblemer)

Filtrerende åndedrætsværn kan bruges i alle andre situationer, hvis der altså findes et egnet filter!

Der findes tre hovedtyper af filtrerende åndedrætsværn:

• hel- og halvmasker med udskiftelige filtre.
• filtrerende ansigtsmasker med faste filtre, eller helt af filtermateriale.
• turboåndedrætsværn.

Ved de to første typer suger du selv luften ind i masken ved hjælp af dine lunger (negativt tryk udstyr). Ved turboåndedrætsværnet sørger en batteridrevet ventilator (blæser) for, at luften suges gennem filtrene og føres til en maske, skærm, hætte eller hjelm.

Vedrørende valg af korrekt filter henvises til vores Filterguide ( 431KB).

Der findes mange forskellige typer af åndedrætsværn, og ved det endelige valg skal der også tages hensyn til følgende forhold:

• ansigtsform og størrelse og andre særlige forhold som f.eks skæg og briller
• arbejdsbelastningen og arbejdsforhold, f.eks. temperatur og fugtighed
• forventet brugstid pr. dag af åndedrætsværnet
• brugerens sundhedstilstand
• brugerens behov for at kunne se klart og tydeligt og orientere sig
• brugerens behov for at kommunikere
• brugerens behov for bevægelsesfrihed
• brugerens behov for at kunne kombinere åndedrætsværnet med andre typer af personlige værnemidler, f.eks. beskyttelsesbriller og hjelm

Vedrørende valg og brug af åndedrætsværn, så vær bekendt med Arbejdstilsynets almene regler og vær opmærksom på, at der for mange typer arbejde er særregler fra Arbejdstilsynet. Er du i tvivl om noget så kontakt din sikkerhedsansvarlige eller 3M.

4. Instruktion og træning af brugeren

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for den nødvendige instruktion af brugeren i korrekt påtagning, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring af åndedrætsværnet.

Ved instruktionen og træningen er det særligt vigtigt, at brugeren får forståelsen af, hvorfor man skal beholde åndedrætsværnet på hele tiden, mens man er i det forurenede område, og at filtrene i filtrerende åndedrætsværn har en begrænset kapacitet, og derfor skal skiftes regelmæssigt.

Brugeren skal også instrueres i at læse brugsanvisningen for udstyret, hvor der også står noget om udstyrets begrænsninger, f.eks. at filtre ikke beskytter mod oxygenmangel, eller at partikelfiltre ikke beskytter mod gasser og dampe.

Henvisninger

(1) At-vejledning D.5.4. marts 2003. Åndedrætsværn.

(2) At-vejledning D.5.1. oktober 2003. Trykluft til åndedrætsværn

(3) At-vejledning C.0.1. oktober 2002. Grænseværdier for stoffer og materialer

(4) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 med senere ændringer: Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler