Hop til side navigation Skip 3M.com hovednavigation Hop til primær navigation

Untitled Document

Clinton Climate Initiative


3M optages i Bill Clintons klimainitiativ

Vinduesfilm - Clinton Climate Initiative

ST. PAUL, Minnesota, 1. november 2007

3M er blevet optaget i CCI – Clinton Climate Initiative, som er ledet af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. Initiativet har som målsætning at reducere CO2-udslip over hele kloden ved at gøre energibesparende teknologier mere udbredte og tilgængelige for storbyer rundt om i verden.


Ifølge aftalen skal 3M via sin position som mangeårig markedsleder inden for vinduesfilm sælge sine energivenlige vinduesfilm i større mængder til 40 af de største byer i verden, som er gået sammen i foreningen C40. Målet er at hjælpe disse storbyer til at mindske deres energiforbrug og derved også udledningen af CO2.

"”Klimaforandringer er et globalt anliggende, som vi straks må tage hånd om, hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om at vende udviklingen,” sagde Bill Clinton. ”Det glæder mig at ”the US Conference of Mayors” og mange virksomheder ønsker at samarbejde med min fond om at levere energi-effektive og miljøvenlige produkter. Ved at tilbyde disse produkter til en særlig pris, kan vi give flere byer og flere borgere adgang til dem og derved skabe vækst i markedet for energivenlig teknologi. Jeg håber, at vi sammen kan have en målbar effekt på verdens samlede udslip af drivhusgasser."

Fem typer vinduesfilm fra 3M er blevet indlemmet i klimainitiativet, og det er sket på baggrund af filmenes avancerede teknologi, som forhindrer varme i at trænge ind igennem vinduer. Dette resulterer i mindre forbrug af airconditionanlæg og generelt lavere energiomkostninger i sommermåneder og i varme klimaer. To af filmene er fra 3Ms Prestige-serie, som er de første helt klare og metalfrie vinduesfilm, som målbart nedsætter den varme og UV-stråling, som trænger ind igennem vinduer, samtidig med at det naturlige dagslys passerer frit igennem.

Prestige-serien er 3Ms seneste teknologiske bidrag til industriverdenen. Ved hjælp af en optimal udnyttelse af vores kompetencer indenfor nanoteknologi, klæbestoffer og mikrolag har 3M skabt en vinduesfilm, som er komprimeret af hundredvis af lag, men som stadig er tyndere end en Post-it® note.

Derudover har virksomheder nu mange muligheder for høj-effektive klare eller let tonede vinduesfilm, som kombinerer alle fordelene fra film med mørk toning eller spejlrefleks uden de ellers naturlige ulemper som eksempelvis mørklagte lokaler eller skinnende vinduer.

"Vi er beærede over at være blevet inviteret af Clinton Fonden til at deltage i dette vigtige initiativ,” siger Kevin Ries, Vice Præsident, 3M Building and Commercial Services. ”Vores vinduesfilm sørger med deres avancerede teknologi for at holde varmen ude og lukke lyset ind. De er et omkostningseffektivt middel til at opnå energibesparelser og vores kvalificerede forhandlernetværk gør det nemt for alle at få dem installeret."

Om 3M

I mere end 100 år har mennesker over hele verden vendt sig mod 3M for at få produkter og ideer, der løser problemer og gør deres liv lettere og bedre. Med mere end 55.000 produkter, over 30 kerneteknologier og som førende i de største markeder på verdensplan, fortsætter 3M med at udvikle geniale løsninger, der møder dine varierende behov. Scotch®, Post-it®, Scotchgard™, Thinsulate™, Scotch-Brite™, Filtrete™, Command™ og Nexcare™ er 3Ms varemærker. Læs mere på www.3M.com.

Om CCI - Clinton Climate Initiative

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har igennem mange år arbejdet dedikeret for at skåne miljøet. Klimainitiativet blev startet op i august 2006 med missionen om, at Clintons fonds virksomhedsorienterede tilgang til kampen mod klimaforandringer skal have praktiske, målbare og væsentlige resultater. I sin indledende fase samarbejder CCI med en sammenslutning af 40 af verdens storbyer, kaldet C40, om at fremskynde og forbedre reduceringen af drivhusgasudslip. Medlemmer af CCI har på nuværende tidspunkt besøgt stort set alle disse storbyer og arbejder sammen med dem om at definere projekter og få gode ting til at ske.

For mere information om dette initiative, venligst kontakt os.


 

 

Gør vinduerne mere
sikre og energivenlige

Relevante Links
Arkitekter
Sikkerhedsansvarlige
Fordele
Nyheder

Kundeservice
Find en forhandler
Kontakt os