Mærkning af dentalprodukter

Arbejdsmiljø og fareetiket (miljøetiket)

Det kan være svært at holde sig godt orienteret i dagens miljødebat. Der er mange regler, bekendtgørelser og lovgivning til at regulere miljøet, arbejdsmiljø etc.

I mange tilfælde hilser man den strikse danske holdning med fodnoter og specielle undtagelsesregler velkommen, specielt når det f.eks.drejer sig om tilsætningsstoffer i madvarer.

Men ikke i alle tilfælde føles det lige velkomment, dels fordi lovgivningen er svær at forstå og dels fordi det kan være meget besværligt og dyrt at følge denne.

Dentalbranchen er, nøjagtig som alle andre brancher i dette land, omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, og eksisterende lovgivning skal selvfølgelig efterleves. Hvis vi synes, at lovgivningen er uhensigtsmæssig, bør vi bruge de legale kanaler til at prøve at få den ophævet eller lavet om.

Danmark er et af de få lande i EU, som har specielle regler med hensyn til mærkning af dentalprodukter. Dette harmonerer ikke rigtigt med det frie marked. Importerer man dentalprodukter oprindeligt beregnet til et andet land, og derfor mærket efter et andet lands regelsæt for denne type produkter, vil den danske mærkningspligt ikke være opfyldt. Der er ingen undskyldning for at anvende og sælge dentalprodukter, der ikke er mærkede efter gældende love og bekendtgørelser og Arbejdstilsynet vil påtale dette ved et eventuelt besøg.

Hvilke regler gælder og hvordan skal klinikken forholde sig ?

I første omgang er det importøren eller producenten der har nogle forpligtelser, fordi ifølge

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om stoffer og materialer, pålægges det importør eller producent at lade produktet registrere hos Produktregistret, hvor det tildeles et produktregisternummer. Endvidere skal der udfærdiges en leverandørbrugsanvisning (også kaldet: sikkerhedsdatablad eller miljødatablad.)

Dernæst skal, Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, følges, idet fareetiketten skal udfærdiges.

Og sidst men ikke mindst skal CE lovgivningen overholdes.

Alt dette betyder, at der er krav til hvordan emballering foretages, hvordan mærkning skal se ud, hvor fareetiketten skal placeres, hvordan mærkning skal være udformet etc.

Klinikken må kun anvende stoffer og materialer, der opfylder ovennævnte lovgrundlag og hvordan sikrer man sig dette ?

Følgende punkter kan bruges som køreplan for, een gang for alle, at gennemgå alle stoffer og materialer, der anvendes på klinikken. (Der er også hjælp at hente i Tandlægeforeningens arbejdspladsvurderingshåndbog.)

1. Tag et produkt fra hylden og check om du har en 16 punkts leverandørbrugsanvisning. Der skal forefindes dansk leverandørbrugsanvisning på alle stoffer og materialer.
2. Læs i leverandørbrugsanvisningens punkt 3 eller punkt 15 om produktet kræver mærkning og i givet fald hvilken, herunder også hvilke risiko- og sikkerhedssætninger, der skal være påført fareetiketten.
3. Check om mærkning på produktet opfylder kravene. Sammenlign tekst nævnt under forrige punkt med den aktuelle tekst på fareetiketten.
4. Check om fareetiket forbliver på produktet indtil dette er opbrugt og om fareetiketten er let læselig.